Musikjournalistik: Interviews med David Bowie, Tom Waits, Blondie og DAD (2003-2009)

En del af mig brænder stadig for rockmusikken, så jeg lavede også en del rockinterviews i nullerne: Mest mindeværdigt var det interview jeg lavede med David Bowie i New York 2003.

Det der skulle have været et lille interview på et kvarters tid, blev til en lang god samtale på næsten en time, mens pressefolkene hoppede udenfor. Der var kontakt. Jeg blev ringet op siden, da han kom til København og spillede sin “Reality Tour”. Der nåede vi lige at catche op før han gik på scenen – og få taget et billede. Han var super frisk og nærværende – men blev syg relativt hurtigt efter sin koncert i København – så han nåede aldrig mere tilbage på dansk grund. Da vi snakkede allerbedst, fik jeg i øvrigt spurgt ham om hvad han helst ville huskes for efter sin død – så det nåede han lige at svare mig på.

Lidt mindre interessant var det at møde en dødtræt Blondie dagen før – hun gad bare ikke. Det skal siges til hendes forsvar at det var dagens sidste interview og hun undskyldte da vi fulgtes ned i elevatoren bag efter. Men nogen artikel fik jeg ikke ud af det.

Det fik jeg til gengæld med Tom Waits i San Fransico året efter (2004) i anledning af albummet “Real Gone”. Han havde på forhånd bestemt sig til at tage sig god tid – og havde sat en time af til snakken i en lille mexicansk bar. Han var en lille smule usikker og afvisende når jeg kom tæt på med mine spørgsmål. Det med at lave musik var ret privat for ham kunne man mærke, men det hjalp lidt da jeg fortalte at jeg havde arbejdet sammen med Lydia Kavina, der havde spillet Theremin i hans band. Så det blev også et godt interview.

Endelig har jeg brugt mange timer sammen med danske DAD, da de i 2009 skulle udgive deres 25 års jubilæums box set. Jeg blev spurgt om jeg ville skrive den relativt omfattende booklet der skulle være en del af udgivelsen – så vi planlagde ca. en times snak til hvert af de 10 albums. Og så var det op til mig at koge dem ned. Vi holdt vores interviews på pladeselskabet, i det studie hvor de remiksede deres bonus album og i mit kontor. Og siden interviewede jeg folk omkring dem alle mulige steder fra værtshuse til pladestudier. En sjov opgave, der endte med at tage en masse tid. Jeg blev meget godt tilfreds med resultatet, men ikke helt med den engelske oversættelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s