I mit samarbejde med Hotel Pro Forma mødte jeg Willie Flindt, der fik mig involveret i videnskabsteatret i Odense. Det blev til forestillingen “Robottens anatomi” (2009). Her skrev jeg et stykke til tre professionelle skuespillere, tre forskere, en hund og diverse robotter.
Forestillingen udviskede grænsen mellem konkret vidensformidling og fiktion. Scenen var skabt som et auditorioum, hvor publikum sad og lyttede til en “forelæsning” om robotteknologi. Vi havde allieret os med fremtrædende forskere fra Odense Universitet, der demonstrerede deres forskningsresultater omkring robotteknologi og kunstigt liv – og så havde vi skuespillere til at præsentere deres “forskningsresultater”, der repræsenterede forskningen som den forventes at se ud om ti år. Ved siden af det faktuelle, kørte en fiktiv historie om aftenens hovedforelæser. På den måde kunne vi belyse nogle af de etiske og filosofiske overvejelser, der opstår når man arbejder med kunstigt liv. Blandt andet spørgsmålet om hvorfor fiktionen har tendens til altid at se det kunstige som “ondt”.
I forestillingens første scene træder vores forelæser ind med en hund, som han lægger på bordet og lader kærtegne af en robotarm. Han spørger publikum: “Ved hunden at den bliver kærtegnet kunstigt? Og hvad betyder det for i givet fald for den?” Og så er forestillingen i gang.
Michael Valeur 