Forsorgsmuseet i Svendborg ligger i den gamle fattiggård, og blev brugt af socialforsorgen helt op til 1974. Når man træder ind er der stadig pigtråd på murene, gamle lokummer og isolationsceller.
Her placerede man i 18 og 1900 tallet dem der lå på bunden af samfundet. Det foregik i to afdelinger; den for de værdigt trængende og den for de uværdigt trængende. Det var inspektørens beslutning hvor man endte – og også hvornår man kom ud.
Stedet er tykt af atmosfære – men alle historierne om stedet er ufortalte. Derfor ansatte Forsorgsmusset mig og Tripledesign til at lave en app, der kunne gøre alle fortællingerne levende.
Det kan selvfølgelig bare gøres ved at lade de fattige fortælle deres historie, men vi var mere ambitiøse end det – og har prøvet at lave en oplevelse hvor brugerne aktivt bliver trukket ind i historien.
Det er en af de mest inspirerende opgaver jeg har arbejdet på i mange år… og virkeligt et besøg værd – hvis man skulle komme forbi Svendborg.
På udstillingen bevæger man sig rundt på museet med en i-Pad, der gør det muligt at møde fattiggårdens forskellige beboere. I første omgang er det på mange måder en traditionel museumsoplevelse, men
efterhånden bliver man tvunget til at håndtere nogle af de dilemmaer der knytter sig til behandlingen af de indsatte, og det bliver knapt så tydeligt hvad der er rigtigt eller forkert at gøre.
De socialpolitiske dilemmaer er bygget op om fire fattiggårdsskæbner, som på hver sin måde inkarnerer de sociale problemer.
Michael Valeur 