“Carl” var en eksperimenterende teaterforestilling om den danske komponist Carl Nilsen.
Vi byggede det meste af teatersalen op som en labyrint man kunne gå på opdagelse i – og selve forestillingen udspillede sig ved labyrintens udgang.
Her tog Lisa mod børnene, dels som skærmprojektion og dels som fysisk person. I starten af forestillingen er det let nok at se hvad der er virkeligt og hvad der foregår på skærmen, men i løbet af forestillingen bliver det
sværere at holde styr på. Og virkelighedsniveauerne udfordres.
Selve forestillingen fortæller om Carl Nilsens barndom i små vedkommende historier, der formidles af Lisa på scenen (og et par af dem kan også opleves med høretelefoner i tre små huler).
Før forestillingen har vi startet en stafet med eleverne. Vi har besøgt de skoleklasser der skal ind og se forestillingen. Her har vi givet dem opgaver som at tegne eller tage billeder som de sender videre til hinanden.
Disse billeder kommer også i spil når vi senere mødes igen ved forestillingen. Her bruger vi både det vi har lavet sammen i små workshops på skolerne – en del af deres tegninger udgør f.eks. vores baggrund – og bliver den kulisse forestillingen spilles i – men også her leges med niveauerne.
Forestillingen er kompleks i sit udtryk, og kan findes lidt mere detaljeret præsenteret på bloggen.