“Spion i Bellinis kælder” blev mit første forsøg med at skrive rigtig børnelitteratur. En helt roman jeg fik lov til at udgive på Savannah. I første omgang var det ment som et sideprodukt, men bogen gik hen og blev en bestseller. Gennem hele oktober og november lå den placeret på top 10 over de bedst sælgende børnebøger, der ellers på det tidspunkt var domineret heftigt af de første fire Harry Potter bøger – så der i praksis kun var seks pladser at slås om. Imponerende fordi der ikke var noget marketingsbudget til Bellini bogen og den i øvrigt ikke blev anmeldt ét eneste sted, fordi den blev udgivet på Savannah, der var et spilforlag og derfor ikke noget anmelderne ville røre ved. Men vi havde åbenbart vores fans – og folk kastede sig over historien om Dennis der flytter til byen med sine forældre, men som skal passes af sin “rare onkel”, som han finder ud af i virkeligheden er en dødsens farlig troldmand, der lever af sylte og lugteost – og som er i stand til at forvandle drenge til frøer, hvis det er det der passer ham. For børn bliver det en historie om kampen med den farlige troldmand, for de voksne der læser den højt er det historien om mødet mellem en onkel med glimt i øjet og et (ensomt) barns fantasiverden. Måske netop dén dobbelthed der gjorde bogen så populær. Børnene lyttede til den som en spændingsbog eller børnegyser – mens de voksne oplevede en humoristisk lag, der gjorde at de gad at læse den op flere gange. Bogen blev i øvrigt oversat til svensk.
Michael Valeur 