“Bagsædestrisser” var noget så usædvanligt som et interaktivt radiodrama. Det specielle format betød at der var en del løftede øjenbryn under produktionen, men overraskende endte produktionen med at få en pris ved “Prix Europe” i Berlin året efter (2001), som “mest innovative projekt”. Hjemme var bruger responsen på DR´s hjemmeside delt i to skarpt optrukne lejre af folk der hadede det eller synes det var fantastisk. Ikke ret mange midt imellem.
Der var næsten intet grafisk materiale når man sad foran skærmen. Kun et radiodisplay, hvor man kunne se historiens forgrening, der langsomt bevægede sig efter hvordan man responderede på det som radiodramaets stemmer spurgte en om. De sætninger der skulle besvares blæste hen over skærmen. Og så var der små billeder der kunne skrabes fri, mens man lyttede. Det fungerede fordi brugerpositionen var meget omhyggeligt lavet. I historien er man udsendt af ledelsen, til at tage med på gadepatrulje hos et par makkere der ikke kan finde ud af at arbejde sammen. De hader hinanden, men er fælles om at være irriteret over at brugeren skal til at køre med og bestemme. Man bliver derfor som brugere hvirvlet ind i en masse skænderier, mens kriminaldramaet folder sig ud. Man svarer altså både på personlige spørgsmål og vælger strategier i opklaringsarbejdet.
Projektet blev til som et samarbejde mellem det daværende Radiodrama på P1 og DR´s ungdomsafdeling på P3. På billedet ser man programmøren, instruktøren og forfatteren, blive anholdt og kropsvisiteret midt under pressekonferencen 🙂
Michael Valeur 