“Skeletter med kasketter” var det andet af de store børnespil fra Savannah. Og der var store forventninger til det efter meget gode anmeldelser af debuten “Spøgelse Med Forkølelse”. Denne Gang handlede historien om Onkel Bellinis hjemkomst fra den store troldmandskongres, hvor der er blevet udlovet en præmie til den der kan trylle det mærkeligste dyr frem. Og ikke så snart er Dennis mor ude af døren, før den onde troldmand giver sig til at lave trylle eksperimenter med hele haven og alle dens dyr. Med sig har han to levende skeletter (med kasketter), der er med til at samle dyr ind og forvandle dem til nogle underlige skabninger. Et af ofrene er den musepige som Don er forelsket i og selv Herman bliver indfanget og vender tilbage som en fortryllet Frankenhund. Dennis må tage affære, med benet i gips og hjælp fra Fluen Sue og Don Mus.
Manuskriptmæssigt var der lagt meget arbejde i det. Manuskriptet var mere forgrenet, replikkerne meget veloplagte og der var gjort meget ud af at lade haven optræde i forskellige modes, alt efter hvad der skete. De ting man skulle finde flyttede sig fra gang til gang, der var gjort meget ud af perspektiverne og sangene. Men programmeringen blev en katastrofe. Hovedprogrammøren havde fået lovet os meget mere end han kunne holde og forlod os midtvejs, med en truende deadline foran os – og dem der overtog jobbet vidste godt vi var presset og programmeringen blev gjort færdig til dobbelt pris og halv kvalitet.
Vi prøvede at få lov at holde spillet tilbage til det var i orden, men der var ikke noget at gøre – det skulle ud til tiden. Så spillet blev indholdsmæssigt flottere end sin forgænger, men programmeringsmæssigt noget rod. Det lykkedes os at få justeret programmeringen, ved andet oplag. Men der var alligevel mange der blev skuffede, så selve historien fik aldrig helt den plads som den fortjente.
Michael Valeur 