Ingen Verdens Ting” startede i udgangspunktet som en juleforestilling der skulle køre som sidste forestilling på Grønnegade, før de standsede som egnsteater i Næstved.
Men vi opdagede hurtigt at vi hverken ledte efter juleevangeliet eller nisse historier, så i stedet samlede vi os om at lave en vinterfortælling, fuld af mørke, drømme, stearinlys og vind der suser.
Hvor vi i vores tidligere forestilling især arbejdede med storskærme og grænsen mellem det virtuelle og det fysiske – så koncentrerede vi os denne gang om at lege med projektioner og et medskabende publikum.
Det blev en meget poetisk og lidt melankolsk forestilling. Noget med stearinlys, at putte sig sammen, vinden der suser udenfor og mørket. Men også en længsel efter sommeren, lyset og alle de dage der er gået.
Hvad er så den stemning lavet af ? Det er ikke noget bestemt og håndgribeligt. Det er ingenting. Så derfor handlede forestillingen om Ingenting – alt det der er i vintermørket, som ikke har et navn.
Esther møder Ingenting oppe på loftet, først som en fornemmelse – siden som en stemme og langsomt – ved publikums hjælp – kommer Ingenting frem af mørket.
Forestillingen blev meget godt modtaget af publikum i Næstved.
Michael Valeur 