"Total Overdose" – computerspil. Deadline Games (2005)

“Total Overdose” var på mange måder et meget traditionelt actionspil, men det havde en sjov måde at lege med historien på. Spilleren har som altid hovedrollen i første bane, men efter at have gennemført banen, viser det sig at hele forløbet er fortalt af en person – og det hele er et flashback. Derefter er man nu den fortællende person – igen i et flashback – indtil man kommer så langt op i spillet, at man “indhenter tiden”. Med andre ord spiller man i “nu”, men fortællingen er sket. Det paradoks har sikkert fået adskillige spilforskere til at rive sig i håret, men for mig at se er det en sjov måde at lege med historien på. “Total Overdose” var Deadline Games første store kommercielle satsning. Jeg deltog kun med konceptudviklingen i starten af perioden, lavede lidt synops arbejde og udkast til levels. Men det skaffede mig uanede credits hos hjemmets teenager.