“Spøgelse Med Forkølelse” var det første store spil Savannah lavede. Per Rosendahl havde i udgangspunktet lavet et lille spil om “Billen Trille” og en række børnesange. Billen er i øvrigt stadig med som bifigur i det endelige spil, men resten af universet pegede opad mod en ældre målgruppe. Historien handlede om hvordan drengen Dennis blev tryllet om til et spøgelse og flyttede fra det varme børneværelse op på det kolde loft (deraf forkølelsen). Hele huset er jo trist efter den historie – og brugeren må sammen med Don, Sue og Herman, få ophævet fortryllelsen. Forældrene er ikke meget bevendt i den sammenhæng, de savner deres dreng, men de tror ikke på spøgelser, så de ser ham ikke når de kigger på loftet. Stemningen i spillet er dog snarere lidt melankolsk, end den er dyster. Det er en rigtig regnvejrshistorie, tilsat levende lys og dyr man kan stole på. Og for mange blev den et velkomment alternativ til alle de spil, der ellers drev os til vanvid når vi skulle spille dem med vores børn. Vi var ved at blive sindssyge af Pixeline og alle de dukse spil man smed i hovedet på vores børn. Derfor startede vi en serie der skulle huse spøgelser, skeletter, vampyrer, rumvæsner og andet udpædagogisk indhold. En mere Pippi Langstrømpeagtig tilgang til at fortælle historier for børn. Sloganet på den tid var “Leg og Lær” – vi kaldte vores produktion “Lær eller La vær”. Ironisk nok var det fra den pædagogiske front der kom medvind, fordi her “endeligt var et spil der mødte børnene på deres egne præmisser”.
Michael Valeur 