På søfartsmuseet i Helsingør har de arbejdet med at vise søfartens historie gennem de sidste århundreder, lige fra de tidlige handelsskibe, over tiden med dampskibene og frem til nutidens enorme containerskibe.
Udstillingen kommer både omkring skibene selv, de sømænd der arbejdede på dem, og de skiftende betingelser for handel. Men også hele den mytologi og de eventyr der fulgte med. Drømmen om den palmegrønne ø, voldsomme storme, skipperskrønerne, tatoveringer, havnebyer og fremmede folkeslag.
Min opgave i forhold til udstillingen lå mest som konsulent i krydsfeltet mellem konceptudvikling, udstillingserfaring og historisk viden.