“Onkel Bellinis Hemmeligheder” var Savannahs første forsøg på at lave et “lille spil”. Det skulle bygges op om grafisk materiale vi allerede havde og bindes sammen af min fortællerstemme og en lille historie.
I modsætning til de småspil der senere kom, så havde “Onkel Bellinis Hemmeligheder” hele den atmosfære som de store spil også leverede. Manuel Espandin lagde f.eks. meget vellykket lyd og musik på.
For mig var det interessant at få lov til at speake og bruge mine evner som oplæser, som ellers havde ligget i dvale siden firsernes lyrik. Det fungerede så fint at vi fik mod på at lave en hel lydbog bagefter.
Michael Valeur 