“Mus´ik” var en bestilling på endnu et læringsspil om musik. Vi så igennem hvad der lå på nettet i forvejen og prøvede derefter at lave noget der ikke lignede de andre. Vi lavede tre levels, der alle havde hvert deres gameplay. Det første sted “Kattegyden” skulle brugeren lege med stemninger i musikken (glæde, angst og melankoli). På den anden bane “Kloakken”, skulle brugeren sammensætte et soundscape ved at flytte rundt på alt det skrammel der lå i kloakken. Og på den sidste bane, var et orkester i gang. Her kunne brugeren skifte instrumenter og solister på de forskellige instrumenter og samtidigt fremhæve eller dæmpe de enkelte instrumenter i musikken. Spillet var bare en lille ting, men blev meget overstrømmende modtaget. Udover at skrive manuskript, lagde jeg også stemme til 🙂
