“Kærlighed til kniven” blev det sidste jeg lavede sammen med Jesper Siberg. Projektet er blevet kaldt kulsort og deprimeret, men for os var det anderledes – der var det et spørgsmål om overflade vs. dybde. Vi jagtede noget vi fandt ultimativt ærligt. Tekstmæssigt er det langt det mest introverte vi lavede og tempoet i oplæsningen er sat dramatisk ned. Især “Industriel tid” der slutter det hele af i noget der minder om altings livmoder. Selve oplæsningen blev til under specielle omstændigheder. Udover den bearbejdede lyd arbejdede vi med alle mulige former for naturlige akustiske effekter. Dele af digtene blev oplæst i skoven om natten, noget blev oplæst i kirker, andre i små tætte rum osv. Konceptet var hele tiden at lade det organiske møde det elektroniske. Instrumenterne var derfor også de nyeste synthesizers og primitive afrikanske instrumenter. Samplinger lavet med pedal og digitalt bearbejdet, blev blandet med båndsløjfer der var analogt klippet sammen og afspillet på gamle Tandberg båndoptagere. Og oven i det hele var der min saxofon, jernplader, knuste flasker og hjemmebyggede instrumenter.
Pladen kom ud på Dansk Sam. Blev frådende og rasende anmeldt af Torben Bille i Politiken – men ellers pænt modtaget. Udover Jesper Siberg, medvirkede også Jakob Hovgaard Jakobsen og selve digtene var trykt sammen med Mario di Luccis malerier… der i øvrigt også prydede forsiden.
Digtene er: Kærlighed til kniven / Grå dag / Et sted i mørket / Kærlighedens støv / Glemte gener / Ta på landet / Ay ay ay / Kæber af stål / Under huden / Industriel tid.
Michael Valeur 