Skrøbelige dage

Jeg tabte en vinterdag
og du lå på knæ
for at feje det brudte op

Hvorfor græd vi over de minutter
der smeltedes i en stribe
af januars knurrende sol
Jeg vil lade isen knage derude
mens jeg finder de dyreste kærtegn
der ligger et andet sted
end hvor jeg lagde dem sidst

Jeg vil fuldende blikke
bremse alle de trætte ord
brænde alle de frosne broer
vise at dagene forsvinder