Tidsmaskinen

"Tidsmaskinen - Darwin" - netbaseret spil. Experimentarium (2009)

"Tidsmaskinen" er et netbaseret computerspil der skal lære folkeskoleelever i 5-6 klasse om Darwin og evolutionen. Det sker dels ved at præsentere Darwin selv og de personer han omgav sig med, dels ved at spille "arternes spil" inde i hans hemmelige kontor.
Tidsmaskinen var det ene af to undervisningsspil jeg arbejdede på for Experimentarium og et eksternt firma. I dette tilfælde Serious Games. Jeg blev ansat sidst i processen og bedt om at samle konceptet i et manuskript. Resultatet var et spil med masser af gode takter, men et noget ufærdigt udtryk. Der var mange ting man kunne gøre her med lidt flere penge og lidt mere tid.