Spil, Interaktiv fiktion & Prosa

90ERNE; COMPUTERSPIL, INTERAKTIV FIKTION & PROSA

90erne var det årti hvor mit arbejde med musikken og lyrikken langsomt bevægede sig over i større og mere ambitiøse projekter. Min prosa debut var på Borgens forlag, der udgav "Jessica. Lena & Martha", men endnu vigtigere viste det sig at være at jeg sammen med Simon Andreasen gik i gang med at udforske multimedia. Vi kendte hinanden helt tilbage fra firserne hvor vi spillede sammen i "An Ultimate Choice", jeg sang og Simon spillede guitar. I vores samarbejde på Deadline spillede Simon Creative Director og jeg spillede Author. Det blev til min anden roman, nemlig "Blackout", men også til et prisbelønnet spil, et stort firma og et af de første rigtigt store spil i Danmark.
90erne blev entreprenørernes tid for mig. Simon Andreasen fik Deadline til at vokse, jeg skrev udover "Blackout" også "Englen" og medudviklede også lidt på de følgende produktioner "Globetrotter" og "Total Overdose" og noget af alt det der ikke blev realiseret. Men jeg var også med da et andet af de store 90ser firmaer blev løbet i gang af Per Rosendahl, nemlig Savannah - hvor jeg igennem årtiet skrev manuskriptet til både "Spøgelse med Forkølelse", Skeletter med Kasketter" og Bellinis Bikini".
Alle disse produktioner kastede en masse erfaring af sig - så i slut halvfemserne begyndte jeg at undervise på en lang række universiteter og undervisningssteder rundt omkring i Europa.