Savannah Kids

"Savannah Kids" - 4 computerspil. Savannah (2001)

I 2001 lagde Savannah strategien om. Hvor vi op gennem sluthalvfemserne havde satset på store produktioner, hvor vi lagde al energi i ét produkt og så lod det være knald eller fald, så prøvede Savannah i 2001
at lave nogle mere brød på bordet produktioner, der primært var små produktioner sat sammen af småspil vi havde designet og var klar til brug. Ideen kom primært på grund af den meget gode respons vi havde
på nogen småspil der udkom året tidligere i en lille, vellykket hurtig produktion ("Onkel Bellinis hemmeligheder"). Firmaet lugtede lidt økonomisk stabilitet og det kan man jo godt forstå, men det passede ikke mig
særligt godt, for det der især blev skåret væk var det narrative element. Så selvom mange af spillene fra det år var rigtigt søde og reddede økonomien, så var og blev det stedbørn for mig i forhold til de klassiske spil.
De fire titler fra 2001 blev udgivet under "Savannah Kids" og hed: "De forsvundne kaniner", "Rævestreger i hønsegården", "Slapafnien" og "Stridens æble".