Fanget i Malerierne

"Fanget i Malerierne" - undervisningsspil. Nivaagaard / Gearworks (2013)

Fanget i malerierne er et undervisningsprojekt Gearworks har udviklet for Nivaagaard. Jeg har skrevet manus og været med til at udvikle konceptet sammen med Gearworks.
Spillet blev officielt åbnet i juni 2013 på Nivaagaard, en dejlig sommerdag med kold hvidvin og interesserede lærere der var klar til at bruge det i deres undervisning.
Konceptet er bygget op omkring en række af Nivaagaards guldaldermalerier, som man kan rejse i. Man bevæger sig rundt fra maleri til maleri ved hjælp af de genstande man har i det horisontale interface
- og så kan man ellers forandre og lege med genstandende fra den verikale del af interfacet. I legen med genstandende kommer man igennem de fundamentale ting man fokuserer på i billedforståelse,
men vægten er hele tiden lagt mest på oplevelsen af farver, strøg og genstande - og mindre på det faktuelle som f.eks hvilket årstal det er malet.
Det er endt med nogle sjove visuelle effekter, der gør selve bevægelsen fra maleri til maleri overraskende. Det hele er bundet sammen af en historie om "dengang jeg opdagede at min tantes kat kunne kravle ind i
hendes malerier..." Spilleren følger selvfølgelig efter katten og så er spillet i gang. Jeg lægger stemme til historien sammen med Sarah Boberg, der spiller den talende kat Eckersberg.
Spillet er gratis og kan spilles hvis man trykker på linket her på siden. Min 8-årige søn siger at det er et must at prøve at lave det gyldne snit i billedet med motorsaven.