Bellinis kælder

Bellinis kælder. I-Pad projekt der arbejder med at udvikle den interaktive bog. Det er historien om drengen Dennis der bliver overladt til Onkel Bellini. Forældrene tror han er en rar onkel, men Dennis finder hurtigt ud af at han er en farlig troldmand.

Den Røde Hånd er en i-Pad version af klassiske historie om drengen Dennis der bliver overladt til sin onkel, da hans forældre flytter til byen, for at få salt til et æg.
Forældrene er stensikker på at han er en rar onkel, men Dennis opdager hurtigt at han er en dødsens farlig troldmand, der når som helst kan forvandle hvem som helst til en frø.
Dennis er helt alene i kampen indtil han møder naboens dreng Jonas og hans hund Herman, der sammen med ham går i gang med at undersøge den uhyggelige kælder hvor Bellini har sin magiske fortid opmagasineret.
Det afslører bl.a. en blodrød kiste, ufattelige mængder af kaniner, spillekort og et enkelt skellet. Men undervejs bliver de flere i kampen - bl.a. møder de en modig mus (Don) og en nysgerrig flue (Sue).
Om det lykkedes at afsløre troldmanden eller om de alle ender som frøer skal jeg ikke afsløre.
Rent teknologisk har vi benyttet de samme principper som man kender fra VR-teknologien. Dvs. at man kan løfte sin i-Pad og ved at dreje om sig selv se Dennis verden 360 grader rundt.
Finder man genstande i den kan der skubbes til dem, og redskaberne kan siden bruges når man lægger i-Paden på bordet foran sig og her ser en mere klassisk e-bog.
Bogen er grundigt fortryllet af Bellini, så der er noget galt med hver eneste side. Mens man lytter til historien, kan man løse små puzzles på siderne - og ind imellem løfte i-Paden for at finde ting i Dennis verden.
Hele princippet kan ses og forklares lidt tydeligere, ved at klikke ind på nedenstående links.